Meget forskelligartet

Vadehavets komplekse og dynamiske system af levesteder huser en meget bred vifte af arter til vands og på land. Af Vadehavets 10.000 arter af flora og fauna hører omkring 2.700 arter hjemme i vandet, mindst 5.100 er amfibiske eller bor på land – resten er forskellige encellede grupper og mindre metazoer. Fototrofe planter udgør omkring 2.300 arter, svampe omkring 1.300 arter og dyr 4.200 arter. Med denne imponerende artsrigdom hjælper Vadehavet med at standse tabet af kysternes biodiversitet i tempererede kystzoner.

Marskarter

Marskarter. CWSS/ Bostelmann.

Der lever et utroligt antal små typer leddyr i marskområderne, hovedsageligt insekter og edderkopper. De vigtigste primærproducenter, karplanter, udgør blot 45 arter. Seks arter vandfugle og 400 arter insekter ernærer sig direkte af de planter. Yderligere 500 arter ernærer sig af dødt plantemateriale, alger og svampe. 245 arter af leddyreneer rovdyr, og 250 arter er parasitter. Desuden ernærer og raster 100 fuglearter i Vadehavet. Alt det givet samlet set 1.600 arter på land, hvis man ikke medregner 500 akvatiske arter af hovedsageligt hvirvelløse dyr i meiofaunaen. Hvis man inkluderer encellede organismer, der ikke er medregnet i undersøgelserne, så er Vadehavets marskområder hjemsted for hele 2.300 taksonomiske grupper – en biodiversitet, der kan sammenlignes med europæiske, tempererede skove.

Fisk

Rødspætte. Robbert Jak.

Af de over 140 arter af fisk som er registreret i Vadehavet tilbringer 20 arter hele deres liv i tidevandsområdet. Rødspætter og søtunger gyder i Nordsøen, og deres pelagiske æg og larver driver ind i tidevandsområdet, hvor de gennemgår metamorfose og slår sig ned på mudderbankerne. Der har de gavn af masser af føde og lunere temperaturer. De forlader Vadehavet i et ungt stadie før deres første vinter. Unge sild og brislinger kan ses i store stimer, særligt om natten. Adskillige diadrome fiskearter gyder i vandløbene og passerer blot gennem Vadehavet. Hvillinger og torsk udklækkes på åbent hav, men nogle år tager unge individer i sensommeren og efteråret på jagtture ind i Vadehavet med dramatiske følger for rejer og små fisk, som er deres bytte.

Træk- og ynglefugle

Terner. Kees Koffijberg.

Vadehavet er et knudepunkt for ynglefugle og et af de vigtigste områder i verden for kystfugle. De bliver ikke kun tiltrukket af den store mængde af føde, men også af det lave antal rovpattedyr og den beskedne menneskelige forstyrrelser på nogle af øerne og højtliggende sandområder. Der er næsten en million jordynglende fugle fordelt over 31 arter, som gør brug af stedet. Mere end en fjerdedel de europæiske bestande af eurasisk skestork, klyde, sandterne og splittern yngler i Vadehavsregionen.

Vadehavet er grundlag for mere end 1 % af verdens trækfugle på 43 arter, hvilket gør stedet til et vådområde af international vigtighed ifølge Ramsar-konventionen. Af disse arter yngler fire i Vadehavet, 15 er kun på besøg under deres sæsonbestemte træk, og 24 gør begge dele. Næsten hele bestanden af mørkbuget knortegås og hele den europæiske og vestrussiske bestand af almindelige ryler gør brug af området. Der er yderligere syv arter hvor mere end 50 % af bestanden er til stede og yderligere 14 arter repræsenteret af mere end 10 % af deres trækfuglebestande, blandt andet strandskader, hættemåger, islandske ryler og ænder af slægten mareca. Sidst på sommeren skifter næsten alle det nordlige og vestlige Europas gravænder fjer (fældning) og det sker i de mest uforstyrrede områder af Vadehavet. Mange fugle opholder sig kun kort tid i Vadehavet, andre gør det i adskillige måneder for at få nok energi til et længere træk. Andre arter tilbringer hele vinteren i området. Det vil sige, at det faktiske antal fugle, som gør brug af området (10 til 12 millioner), er meget højere end det samlede antal, der opholder sig på noget enkeltstående tidspunkt.

Havpattedyr

Spættede sæler. Casper Tybjerg.

De oprindeligt hjemhørende havpattedyr i Vadehavet er den spættede sæl, gråsælen og marsvinet. Både bestanden af spættet sæl og gråsæl led under jagt indtil midten af det 20. århundrede, hvor der blev talt mindre end 4.000 spættede sæler og praktisk taget ingen gråsæler i Vadehavet. Siden da er store dele af området såvel som den spættede sæl blevet fredet, så bestanden har fået lov at komme sig. I dag er Vadehavet hjemsted for omkring 20% den nordøstatlantiske underart af spættede sæler med 26.000 talte individer i 2018. Der blev samme år observeret 6.500 gråsæler, der migrerer videre til britisk farvand. Marsvinehunner med unger er blevet observeret med en tæthed på 1-2 individer per km² i det nordlige Vadehav.